Svartsot все тексты (слова) песен, переводы, видео, клипы

[Brages Cup.
A song about a toast to a dead warrior, followed by a promise to deliver a great act of courage. The god Brage was the god of poetry and the bæger (literally the beaker) drunk in his honour is the actual toast. The oath was called a Brageløfte (Brage-oath) and is probably the origin of the English verb "to brag".]

Brages bæger, mjøden skænkes,
Brages bæger, Mjølner skildres,
Brages bæger, sølvbelagte,
Brages bæger, hør min løfte.

Da jeg så ene i lund måtte gå
Så jeg to ravne der lagde råd
Den ene sig mod den anden vendte:
"Hvor skal i dag vi vor føde hente?"

"Jo hist på vangen, bag grønnen vold
En slagen ridder ligger under skjold
Og ingen ved, at han ligger der

DEN SVARTE SOT
(The Black Sickness)

A proud noble warrior and father am I / I tipped beer to the gods when they darkened the sky
Fearless in battle when many have died / The cause of my death would come from the inside
It spread to my feet my fingers and hands / And the use of the parts that do make me a man
My eyes became yellowed as sun and the sand / My piss dark and ashen as dust of this land

Hiv, hiv, hiv, hiv ohoj!

Stævnen skærer gennem søen, som sværdet
Skærer gennem gus,
Vestenvinden fylder sejlen, vi vil føre dig I krig,
Skovens stille var vor vugge, (vi) voksed' store
I skovens barm.
Stolten eg og spændstig ask, elmen med sit takket løv,

Det er få månder siden farsoten kom
Med list og med hast fór den snart viden om
Hey ho! Yay o hey ho!
Det er få månder siden farsoten kom

En ubuden fremmed søgt' ly for regnen
Braft med sig kvalen her til egnen

En skabning af rosens mørke svælg var han
Næp var han levende, næp var han mand
Et udyr tyndt forklædt I menneskets form
Fra hvilken turses liv sprang denne orm?,

Hvad er det der overfor mig står?
Klædt i tand og klo og med filted' hår
Så høj som en eg, så usselt hugget ud

Når vinden buldrer i vinternatten, men skoven er stille
Da er det bedst at holde sig inde bag lås og slå.

Var dig, var dig,
For den vilde jagt.

Når vinden hyler I nattemulmet på mørke heder,
Og julebluset I askedyngen på arnen ulmer,

[The Journey to the Land of the Giants.
This song is based on a story found in HymiskviГ°a relating how the gods Thor and Tyr fetched the gyant Hymer's brewing vat. In this version it is us and our companions who are going to fetch the vat, as it is the only one in the realms of AsgГҐrd, MidgГҐrd or Jotunheim that is able to hold enough beer.]

Nu, i skærsommerens varme,
Markerne er grГёnne,
Frejas frodige barm,
Vi skal brygge

Den bonde han ganger sig ud i den skov
Hejaho, ud i den skov
Der så han en krage, som sad og sov hejaho

Den bonde sat buen alt for sit knæ
Hejaho, alt for sit knæ
Så skød han den krage ned af det træ hejaho

My woman she is but a pretty little thing / Just as fine as you ever did see
Eyes dark as ravens, breath as the wind / Skin pale as the moon has she
But beauty the measure of her temper is / That first she kept concealed
A will like the grasp of iron she has; / I discovered when the knot was sealed

Hey! Hey!
The battle's my call. Six feet tall at the shoulder.
And she’ll never tame my drinking ways / No matter how many times I’ve told her!

Liden Kirsten, liden Kirsten
Træd dansen for mig
En silkesærk fin, den giver jeg dig
Liden Kirsten, liden Kirsten
Træd dansen for mig
En sølvslagen kniv, den giver jeg dig
For jeg tænkte, at ingen skul' kende mig
Og jeg vender mig om

Ud for Northumbria den fagre ø la
For enden af ebbe-vejen, vandret af få
Kranset af vand, den kolde nordsø
Et kloster af sten der stod på den ø
Forvaret af bø lger, i fred at gøre bod
Munkenes sjæle var frelste, de troed
Rædslen for storme var gemt af veje
For hvem ville tro, at døden ku' sejle?

Den hellige hyld er fruens træ
Fæld den ej, brænd den ej
Ve den, der gør; ve den, der tør
Den hellige hyld er fruens træ
Skæm den ej, skad den ej
Ve den, der gør; ve den, der tør
Ve den, der gør; ve den, der tør
Ve den, der gør; ve den, der tør

Farsoten slår mig ej ihjel
For det skal jeg vist nok klare selv
Horebuk, synder, gudsforgået
Så lad mig nu høste det, jeg har sået

Alle må dø engang,
Men hvorledes bliver så enden?
I kamp, i fuldskab, i horens favn,

Ramund han var sig en bedre mand
Om han havde bedre klæder
Dronningen gav hannem klæder på stand
Af blågarn, bast og læder

"Bast og Blågarn er værre end ry
Det kan du gi' til tjenerne dine"
Frøkenen gav hannem klæderne ny

Jeg så på da sygdommen kom
Jeg så på da den fordærvede vores land
Jeg så på og var forfærdet,
Så på og var som lammet
Da sygdommen kom

Jeg stod tavs da folk skreg for hjælp
Jeg stod tavs da jeg var ræd for at dø

Ravn Ravn hin sorte sidder i en ask, skuer ud på sletten grøn.
Mænd i brynjer samler sig til krig, hvasse økser under himlen blå.

Ravn Ravn hin sorte flyver hen fra øst, sætter sig i asken grå.
Ravnen siger „Stridsmænd kommer hid, sletten farves rød i dag.“

Tvende ravne sidder i asken,
Tvende ravne skuer på valen,